Søg

Indhold

udbudsportalen.dk > Aktuelt > Udbudsnetværket

Opdateret: Mandag den 7. februar 2011

Udbudsnetværket

Udbudsportalen står for et Udbudsnetværk for offentlige myndigheder. Målet er at skabe en ramme for kompetenceudvikling, læring og vidensdeling mellem personer, der i praksis arbejder med udbud og offentlig-privat samarbejde.

Næste møde er d. 7-8. marts 2012. Program kan findes i nedenstående under "møder".

Udskriv al information

Det er et væsentligt formål med Udbudsnetværket, at deltagerne får tilegnet sig viden, som er direkte anvendelig i det daglige arbejde med udbud. Praktiske problemstillinger omkring udbud og offentlig-privat samarbejde er derfor i fokus. 

Af hensyn til den konkrete brugbarhed af netværket har deltagerne mulighed for at melde programpunkter ind til møderne. Det kan være emner, der aktuelt drøftes i dagligdagen eller som er af generel interesse på grund af lov- eller praksisændringer.

Eksempler på emner: Den nye klagenævnslov, pointmodeller, alternative tilbud og forbehold, sociale klausuler, it-kontrakter, kontrolbud, aktindsigt i forbindelse med udbud mv.

Der afholdes som udgangspunkt 2 årlige møder á 2 dages varighed med overnatning. Møderne holdes på hoteller forskellige steder i landet. Til arrangementerne inviteres advokater, konsulenter mv. til at holde oplæg, ligesom der er tid til plenumdrøftelse og erfaringsudveksling. Der kan arrangeres ekstra møder, hvis der imellem de fastlagte møder, er efterspørgsel efter at få drøftet aktuelle emner. 

Mødeplan for 2012:

  1. Den 7-8. marts
    Hent program her
  2. Den 10-11. oktober.

Programmer for møder i 2012 meldes ud ca. 2-3 uger før mødeafholdelse.

Udbudsnetværket henvender sig udelukkende til medarbejdere i offentlige myndigheder og ikke til private leverandører. For at deltagerne kan få noget brugbart ud af møderne, er det primært for personer, der har en vis grundlæggende forståelse for udbud.

Udbudsnetværket er relevant for: 

  • Indkøbsansvarlige
  • Juridiske medarbejdere
  • Projektledere der har berøring med udbud 
  • Stabsmedarbejdere og andre centralt placerede medarbejdere som jævnligt indgår aftaler på kommunens vegne

Der er en årlig deltagerbetaling for medlemskab på 5500 kr. ekskl. moms. Desuden tilbydes en gruppepris på 15.000 kr. ekskl. moms for tre medlemmer fra samme myndighed. Medlemskabet dækker overnatning, forplejning, materialer mv.   

Deltagerne bestemmer selv, hvornår de vil indtræde og udtræde af netværket. Dog er der en bindingsperiode på et år.

For indmeldelse eller spørgsmål kontakt Camilla Høgenhaven (cmh@kl.dk el. tlf. 3370 3737 ), Udbudsportalen.dk, KL.





Udbudsportalen , Weidekampsgade 10 , 2300 København S , Tlf. 3370 3370 , E-mail post@udbudsportalen.dk
Luk vindue

Tip en ven

Felter med (*) skal udfyldes