Søg

Indhold

udbudsportalen.dk > ...

Opdateret: Mandag den 12. juli 2010

Driftsentreprise for parker og grønne områder

Udskriv hele projektet

Opgavetype:
Vej og park 

Kommune:
Køge

Udbuddets titel:
Driftsentreprise for parker og grønne områder i Køge Vest

Dato for dokumentation:
17-06-2011

Kontaktperson(er):
Ina Holleufer Jaller, landskabsarkitekt og projektleder på udbuddet

E-mail:
ina.holleufer.jaller@koege.dk

Tlf:
5667 2445

Kontraktperiode:
1. marts 2010 til 28. februar 2014. Der er desuden option på to gange et år.

Kontraktværdi (årligt):
727.462,27 DKK ekskl. moms

Er det førstegangsudbud:
Nej

Har kommunen afgivet kontrolbud:
Ja

Beskriv kort baggrunden for og formålet med udbuddet:
Formålet med udbuddet var at få den ønskede kvalitet til den mest fordelagtig pris. Udbuddet var et genudbud. Kommunen vandt selv det sidste udbud.

Beskriv kort de hovedopgaver som er blevet udbudt:
Hovedopgaven var driftsentreprise for parker og grønne områder. Dette inkluderer primært:

  • Græspleje
  • Renhold af arealer
  • Hækklipning
  • Fritrumsbeskæring

Opgaven inkluderede ikke almindelig beskæring, som ellers ofte er en del af driftsentrepriser af parker og grønne arealer.

Hvem vandt udbuddet:
OK grøn anlæg a/s

Er der i forbindelse med udbuddet sket virksomhedsoverdragelse af medarbejdere:
Nej, selvom det oprindeligt var en del af udbuddet. Det blev dog ikke gennemført.

Økonomisk bruttogevinst (årligt):
Kommunen vurderer, at opgaven kostede cirka 1.330.000 DKK at udføre forud for dette udbud. Med en årlig kontraktværdi på 727.462,27 DKK er det kommunens estimat, at den økonomiske bruttogevinst udgør omtrent 600.000 DKK pr. år.

Udbudsomkostninger (samlet):
Samlet anslår kommunen, at udbudsomkostningerne beløber sig til omtrent 95.000 DKK. Det interne tidsforbrug er anslået til omkring 300 timer.

Følgeomkostninger (samlet):
Ikke aktuelt for dette udbud

Økonomisk nettogevinst (årligt):
Det vurderes, at den økonomiske nettogevinst som følge af udbuddet ligger på cirka 575.250 DKK pr. år.

Hvilke kvalitative effekter er der opnået ved udbuddet:
Udbuddet har sigtet efter at bevare samme kvalitet i opgavevaretagelsen sammenlignet med tidligere. Man har dog i forbindelse med udbuddet lagt et stort arbejde i at præcisere beskrivelsen af opgaver og områder. Dette har medvirket til et bedre overblik over opgaverne samt forventningerne til deres varetagelse. Udover mere entydige og klarere beskrivelser af opgaverne, har kommunen også udarbejdet et omfattende kortmateriale, som har været til stor gavn for både kommunen og leverandøren.

Hvilke innovative effekter er der opnået ved udbuddet:
Der er ikke umiddelbart opnået innovative effekter i forhold til opgavevaretagelsen. Dette hænger sammen med, at leverandørens maskinpark og arbejdsprocesser i høj grad er overensstemmende med kommunens tidligere praksis. I forhold til udbudsmaterialet kan det omfattende kortmateriale ses som en innovation, da det har tydeliggjort krav og forventninger, mens misforståelser er blevet minimeret.

Har udbuddet haft andre positive/negative effekter end nævnt ovenstående:
Kommunen vandt selv det forudgående udbud, og det er derfor første gang, at en privat entreprenør varetager driftsentreprisen.

I forbindelse med opstarten har entreprenøren mulighed for at komme med indsigelse, hvis standarden ikke lever op til den standard, der er beskrevet i udbudsmaterialet. Når manglerne er oprettet, kan entreprenøren ikke komme med yderligere indsigelser.

Det er meget begrænset, hvad der har været af ekstraarbejde i forbindelse med denne entreprise.

Relevante opmærksomhedspunkter og gode råd:
I forhold til udbudsprocesser på dette område er det vigtigt i udbudsmaterialet at eksplicitere, hvordan pointgivningen i forbindelse med vurderingen af de indkomne tilbud foregår. Jo mere detaljeret pointgivningen angives jo bedre. Kommunens erfaring er, at det både gør det nemmere for tilbudsgiverne at levere et realistisk tilbud, og gør det nemmere for kommunen at vurdere de indkomne tilbud.

Derudover er det vigtigt ikke at undervurdere udfordringerne i forhold til virksomhedsoverdragelse. Det gælder om at komme i gang tidligt i udbudsprocessen, så der er plads til uforudsete udfordringer.




Primær navigation


Sekundær navigation


Udbudsportalen , Weidekampsgade 10 , 2300 København S , Tlf. 3370 3370 , E-mail post@udbudsportalen.dk
Luk vindue

Tip en ven

Felter med (*) skal udfyldes