Søg

Indhold

udbudsportalen.dk > ... > Indkøb af vikarydelser

Opdateret: Mandag den 12. juli 2010

Indkøb af vikarydelser

Udskriv hele projektet

Opgavetype:
Vikarydelser

Kommune:
Fællesindkøb Fyn på vegne af Nordfyns, Nyborg, Kerteminde, Assens og Faaborg Midtfyns Kommuner

Udbuddets titel:
Indkøb af vikarydelser

Dato for dokumentation:
6. december 2010

Kontaktperson(er):
Bjarne Petersen
 
E-mail:
bp@faaborgmidtfyn.dk

Tlf:
7253 1182

Kontraktperiode:
3 år med mulighed for option

Kontraktværdi (årligt):
40 mio. kr.

Er det førstegangsudbud:
Nej, det er tredje gang opgaven udbydes.

Har kommunen afgivet kontrolbud:
Nej

Beskriv kort baggrunden for og formålet med udbuddet:
Opgaven er udbudt, da der er tale om en udbudspligtig opgave.

Beskriv kort de hovedopgaver som er blevet udbudt:
Vikarservice til ældreplejen.

Hvem vandt udbuddet:
Konsortium af Vikar 24 A/S og PUS Vikar A/S, Danacare A/S og Focus People ApS.

Er der i forbindelse med udbuddet sket virksomhedsoverdragelse af medarbejdere:
Nej

Økonomisk bruttogevinst (årligt):
Der er i gennemsnit sparet ca. 5 % i forhold til den tidligere pris. Dette svarer til en besparelse på ca. 2. mio. kr. om året. Dertil kommer, at der er opnået en stor økonomisk gevinst på respiratorpatienter, hvilket svarer til ca. 1.000.000 kr. om året.

Udbudsomkostninger (samlet):
Der er brugt ca. 160 timer internt i forbindelse med udbuddet, hvilket svarer til ca. 48.000 kr. samlet set og 16.000 kr. pr. år.

Følgeomkostninger (samlet):
Der har i forbindelse med udbuddet ikke været følgeomkostninger.

Økonomisk nettogevinst (årligt):
Den økonomiske nettogevinst udgør ca. 2.984.000 kr. årligt                        

Hvilke kvalitative effekter er der opnået ved udbuddet:
Der er generelt opnået store økonomiske gevinster som følge af udbuddet, særligt hvad angår omkostningerne til vikarer for respiratorpatienter. Tidligere har man haft private leverandører til at løse opgaven, der havde en højere pris på vikartimer hos respiratorpatienter end andre patienter. I forbindelse med dette udbud gav man udtryk for, at man ikke var villig til at betale mere for vikartimer hos respiratorpatienter, hvilket de private leverandører accepterede.

Dertil kommer, at forbruget af vikarer generelt er faldet, hvilket også har betydet besparelser. Den nuværende arbejdsmarkedssituation har betydet, at det igen er blevet nemmere at rekruttere og fastholde sygeplejersker og assistenter i kommunalt regi, hvilket afspejles i et mindre forbrug af vikarer.

En forbedring i forhold til tidligere udbud er yderligere, at vikarer i dag bestilles elektronisk. Dette var et krav i udbudsmaterialet.

Hvilke innovative effekter er der opnået ved udbuddet:
Der opleves ingen innovative effekter som følge af udbuddet.
Har udbuddet haft andre positive/negative effekter end nævnt ovenstående:
Der opleves ingen andre effekter som følge af udbuddet end de allerede beskrevne.

Relevante opmærksomhedspunkter og gode råd:
I forbindelse med udbud på dette område skal man være opmærksom på den gældende lovgivning på området, da denne er kompliceret bl.a. i forhold til, hvornår noget falder ind under fritvalgsområdet.

Man er velkommen til at kontakte Fællesindkøb Fyn for rekvirering af udbudsmateriale.




Primær navigation


Sekundær navigation


Udbudsportalen , Weidekampsgade 10 , 2300 København S , Tlf. 3370 3370 , E-mail post@udbudsportalen.dk
Luk vindue

Tip en ven

Felter med (*) skal udfyldes