Søg

Indhold

udbudsportalen.dk > ...

Opdateret: Onsdag den 9. november 2011

Kontrakt om løn- og vagtplansystem på servicebureauvilkår

Udskriv hele projektet

Opgavetype:
Løn- og personaleadministration

Kommune:
Region Midtjylland

Udbuddets titel:
Kontrakt om løn- og vagtplansystem på servicebureauvilkår

Dato for dokumentation:
4. november 2011

Kontaktperson(er):
Kim Wissendorff Jensen

E-mail:
kim.wissendorff@stab.rm.dk

Tlf:
2960 0498

Kontraktperiode:
1. januar 2012 - 31. december 2017

Kontraktværdi (årligt):
Kan ikke oplyses af hensyn til leverandørens økonomiske og konkurrencemæssige interesser.

Er det førstegangsudbud:
Nej

Har regionen afgivet kontrolbud:
Nej

Beskriv kort baggrunden for og formålet med udbuddet:
Det overordnede formål er at sikre den bedste og billigste systemunderstøttelse til løn- og personaleadministrationen i regionen. Udbuddet var foranlediget af, at kontrakten med den eksisterende leverandør udløb.

Beskriv kort de hovedopgaver som er blevet udbudt:

  • Lønadministration
  • Personaleadministration
  • Tjenestemandspension
  • Økonomi, refusioner og budgettering
  • Vagtplanlægning

Hvem vandt udbuddet:
Silkeborg Data

Er der i forbindelse med udbuddet sket virksomhedsoverdragelse af medarbejdere:
Nej

Økonomisk bruttogevinst (årligt):
Der har ikke været nogen direkte økonomisk bruttogevinst sammenlignet med det forudgående udbud, idet kontraktsummen er på samme niveau som i den tidligere kontrakt. Regionen har til gengæld fået yderligere ydelser indarbejdet i kontrakten (beskrives nedenfor), men da disse ikke er direkte prissat, kan den økonomiske gevinst ikke beregnes.

Udbudsomkostninger (samlet):
Anvendelse af ekstern konsulent samt internt timeforbrug har beløbet sig til ca. 0,5 mio. kr.

Følgeomkostninger (samlet):
Ingen.

Økonomisk nettogevinst (årligt):
Omkostningerne ved udbuddet har beløbet sig til 0,5 mio. kr. Den økonomiske gevinst kan ikke beregnes, da den findes i form af nye ydelser i forhold til tidligere kontrakt, der ikke er prissat.

Hvilke kvalitative effekter er der opnået ved udbuddet:
Grundlæggende har regionen indarbejdet nye krav til ydelser i denne kontrakt i forhold til den sidste. Dette indebærer, at

  • Kvaliteten af løndata forventes at øges.
  • Nye krav i forhold til automatisering af kontrolprocedurer indebærer en forventning om opnåelsen af bedre og mere effektive kontrolsystemer.
  • Uddannelse i systemhåndtering af regionens medarbejdere er ligeledes et nyt krav. 

Hvilke innovative effekter er der opnået ved udbuddet:
Ved udbuddet har regionen fået systemunderstøttelse på decentrale arbejdsgange. Dette indebærer fx, at man har mulighed for at lønsystemet understøtter lønadministration helt ude ved selve brugeren, således at data kun fødes ind i systemet én gang i processen.

Et uddannelsesprogram for regionens medarbejdere er ligeledes en innovativ effekt.

Regionen har ydermere indarbejdet et udviklingsprogram/-pulje i kontrakten, hvilket indebærer, at man har mulighed for at ændre kontrakten i kontraktperioden og imødekomme opståede behov for udvikling, som er målrettet regionens egen organisation.

Har udbuddet haft andre positive/negative effekter end nævnt ovenstående:
Nej

Relevante opmærksomhedspunkter og gode råd:
Der er ikke mange aktører på markedet, og således risiko for at konkurrencen ikke er optimal.

Regionen har haft god erfaring med at samarbejde med et konsulenthus i udbudsprocessen, særligt i forhold til at få adgang til specialiserede, juridiske kompetencer.




Primær navigation


Sekundær navigation


Udbudsportalen , Weidekampsgade 10 , 2300 København S , Tlf. 3370 3370 , E-mail post@udbudsportalen.dk
Luk vindue

Tip en ven

Felter med (*) skal udfyldes