Søg

Indhold

udbudsportalen.dk > ...

Opdateret: Mandag den 12. juli 2010

Renovation for Vesterbro/Kgs. Enghave, Amager V. og Amager Ø.

Udskriv hele projektet

Opgavetype:
Renovation

Kommune:
København

Udbuddets titel:
Udbud af renovation for Vesterbro/Kgs. Enghave, Amager V. og Amager Ø.

Dato for dokumentation:
20. december 2010

Kontaktperson(er):
Ilonka Domela

E-mail:
ilonka@tmf.kk.dk

Tlf:
3366 5897

Kontraktperiode:
1. maj 2011 til 30. april 2016 (mulighed for forlængelse for 1 år) 

Kontraktværdi (årligt):
Vesterbro/Kgs. Enghave: 19 mio. kr.
Amager Øst: 19,8 mio. kr.
Amager Veste: 19,5 mio. kr.

Er det førstegangsudbud:
Ja

Har kommunen afgivet kontrolbud:
Ja

Beskriv kort baggrunden for og formålet med udbuddet:
I forlængelse af ophørsaftalen mellem R98 og Frederiksberg og Københavns Kommuner har Københavns Kommune udbudt indsamlingen af alt husholdningsaffald i 3 udbudsrunder i årene 2008-2010. Udbuddene omfattede i alt 10 bydelsentrepriser og 5 entrepriser på tværs af bydelsgrænserne: glas- og drikkevareemballage, haveaffald, farligt affald, indsamling med mobilsug og beholderhåndtering.
Nærværende udbudsbeskrivelse vedrører bydelsentrepriserne Vesterbro/Kgs. Enghave, Amager V. og Amager Ø, og omfatter indsamling af dagrenovation, papir, batterier, pap og storskrald i bydelene. Vesterbro/Kgs. Enghave omfatter hovedsageligt etageboliger, mens entrepriserne på Amager også indeholder et betydeligt antal enfamiliehuse.
Ophørsaftalen blev indgået i 2005/2006 mellem R98 og Københavns og Frederiksberg Kommuner. Aftalen blev indgået efter pres fra Konkurrencestyrelsen, og med godkendelse af Konkurrencerådet. Ifølge aftalen skal kommunerne udbyde R98’s opgaver over tre runder, hvorefter indsamlingsopgaverne i R98 endelig ophører pr. 1. maj 2011. Herefter lukkes R98.


Beskriv kort de hovedopgaver som er blevet udbudt:
Udbuddet omfattede:

  • Indsamling af dagrenovation
  • Indsamling af papir og batterier
  • Indsamling pap
  • Indsamling af storskrald
  • Tømning af vip-containere i hele Københavns Kommune (indeholdt i Amager Vest).

Hvem vandt udbuddet:
Entreprisen Vesterbro/Kgs. Enghave: Et Konsortium af firmaerne Renovations Transport Roskilde A/S og City Container A/S
Amager Øst og Amager Vest: M. Larsen Vognmandsfirma A/S

Er der i forbindelse med udbuddet sket virksomhedsoverdragelse af medarbejdere:

Vesterbro/Kgs. Enghave: 20 mand
Amager Øst: 17 mand
Amager Vest: 24 mand


 

 

Økonomisk bruttogevinst (årligt):
Det er vanskeligt at få en præcis opgørelse af kommunens tidligere udgifter til affaldsindsamlingen i de tre bydele. Dette skyldes, at R98’s regnskab dækker hele virksomheden, at en del omkostninger til f.eks. ledelse og administration, service af biler mv. tidligere er betalt af København og Frederiksberg kommuner efter indbyggertal, og at de udbudte bydele ikke følger de tidligere opgørelser ordningsopgørelser.
Forvaltningen skønner dog, at den samlede udgift er faldet lidt. Kommunens kontrolbud på de tre entrepriser resulterede i en samlet tilbudssum i størrelsesordenen 10-15 % over den samlede sum for de tre vindende tilbud.

Udbudsomkostninger (samlet):
Dette er endnu ikke gjort op. Men Kommunen forventer en samlet opgørelse i løbet af 2011.

Følgeomkostninger (samlet):
Dette er endnu ikke gjort op. Men Kommunen forventer en samlet opgørelse i løbet af 2011.

Økonomisk nettogevinst (årligt):
Dette er endnu ikke gjort op. Men kommunen forventer en samlet opgørelse i løbet af 2011.


Hvilke kvalitative effekter er der opnået ved udbuddet:
Forbedring af bilparken. Kommunen har stillet krav om Euro-5 motorer, lav indstigning og ekstra godt udsyn mod svage trafikanter (store ruder, spejle og kameraer).
Kommunen har stillet krav om entydig sammenhæng mellem bydele, indsamlingsruter, affaldsdata og fakturering, således at alle data kan genereres på bydelsniveau.
Kommunen har stillet krav om gode mandskabsfaciliteter for medarbejderne, således at det høje niveau for f.eks. omklædningsfaciliteter og arbejdstøj fra R98 fastholdes hos de nye renovatører.

Hvilke innovative effekter er der opnået ved udbuddet:
Det er for tidligt at sige noget om, da indsamlingen i de tre entrepriser først starter 1. maj 2011. Kommunen har dog afsat en pulje på 5-10 mio. kr./år til udviklingsprojekter foreslået af de renovatører, som indsamler og transporterer husholdningsaffald i eller for Københavns Kommune. Projekterne skal have til formål at forbedre miljø, arbejdsmiljø, kvalitet, service eller sikkerhed i forhold til håndtering af husholdningsaffald i kommunen.
Udviklingspuljen er beskrevet i udbudsmaterialets bilag om samarbejde mellem renovatøren og Kommunen.

Har udbuddet haft andre positive/negative effekter end nævnt ovenstående:
Ingen bemærkninger.

Relevante opmærksomhedspunkter og gode råd:
I øvrigt er der forskelligt materiale, hvor der kan søges inspiration: http://www.kk.dk/Borger/Miljoe/Affald/Reglertaksterogplaner/DeUdbudteOmraader.aspx   




Primær navigation


Sekundær navigation


Udbudsportalen , Weidekampsgade 10 , 2300 København S , Tlf. 3370 3370 , E-mail post@udbudsportalen.dk
Luk vindue

Tip en ven

Felter med (*) skal udfyldes