Søg

Indhold

udbudsportalen.dk > ...

Opdateret: Onsdag den 24. november 2010

Udbud af jobplacering af ledige flexjobberettigede

Udskriv hele projektet

Opgavetype:
Beskæftigelse

Kommune:
Brønderslev

Udbuddets titel:
Udbud af jobplacering af ledige flexjobberettigede

Dato for dokumentation:
21. september 2011

Kontaktperson:
Thomas Krogh

E-mail:
thomas.h.krogh@99454545.dk

Tlf:
9945 5821

Kontraktperiode:
Kontrakten løb fra medio maj 2010 til medio maj 2011 og indeholdt en option på et år, som er blevet taget i brug.

Kontraktværdi (årligt):
600.000-900.000 DKK ekskl. moms. Den årlige kontraktværdi varierer fra år til år, da den afhænger af succesen af indsatsen.

Er det førstegangsudbud:
Nej

Har kommunen afgivet kontrolbud:
Nej

Beskriv kort baggrunden for og formålet med udbuddet:
Det er lovpligtigt for en kommune at kunne tilbyde denne type ydelser til flexjob-berettigede. Ifølge lov om aktiv beskæftigelsesindsats har personer, der er visiteret til et flexjob, ret til at blive henvist til en anden aktør efter et halvt år, og pligt til det efter et år.

Beskriv kort de hovedopgaver som er blevet udbudt:
Udbuddet er opdelt i to delkontrakter. Hovedopgaven er ugentlige 10-timers kurser indeholdende:

  • Jobsøgningsaktivitet
  • Undervisning
  • Lovpligtige opfølgningssamtaler 

Målet er primært at få de ledige i flexjob, og sekundært at få afklaret jobmål gennem virksomhedspraktikker. Opgaven indeholder desuden opfølgende samtaler det første halve år efter ansættelse i en flexstilling.

Hvem vandt udbuddet:
IKU og HK Udvikling og Vækst

Er der i forbindelse med udbuddet sket virksomhedsoverdragelse af medarbejdere:
Nej 
 

 

 

Økonomisk bruttogevinst (årligt):
Kommunen vurderer, at den økonomiske bruttogevinst udgør 100.000 DKK pr. år.

Udbudsomkostninger (samlet):
Udbudsomkostningerne vurderes af kommunen til at være omtrent 14.000 DKK.  Vurderingen bygger på en antagelse om, at en medarbejder koster omkring 400.000 DKK pr. år, og der er internt brugt omtrent 67 timer på udbudsprocessen.

Følgeomkostninger (samlet):
Kommunen har anslået følgeomkostninger til knap 10.000 DKK

Økonomisk nettogevinst (årligt):
Det vurderes, at den økonomiske nettogevinst ligger på 76.000 DKK

Hvilke kvalitative effekter er der opnået ved udbuddet:
En kvalitativ effekt ved udbuddet er, at beskrivelsen af opgaven er blevet klarere. Snitfladerne mellem de involverede aktører er tydeligere beskrevet og afklaret. Tidligere var der uklarhed omkring roller og opgaver aktørerne imellem.

I kravspecifikationen er der desuden indført minimumskrav til indhold i opfølgningssamtaler.

Hvilke innovative effekter er der opnået ved udbuddet:
Tidligere leverandøraftaler har ikke omfattet 10 timers ugentlige møder.  Fremmødet giver mulighed for, at leverandøren lærer den ledige bedre at kende, og kan afdække de problematikker, der forhindrer flexjob.

Har udbuddet haft andre positive/negative effekter end nævnt ovenstående:
Den udvidede bonusstyring har virket stærkt adfærdsregulerende, og leverandørerne er nu aktive i forhold til igangsættelse af visitering til andre ydelser.

Relevante opmærksomhedspunkter og gode råd:
I forhold til udbud på dette område er det vigtigt, at have en god balance mellem pris, kvalitet og effekt. Visse tilbudsgivere havde relativt urealistiske forventninger til den effekt deres indsats kunne give. Det er derfor en god ide at bede om dokumentation af tidligere indsatsers effekter, samt kontaktoplysninger til tidligere samarbejdspartnere.



Primær navigation


Sekundær navigation


Udbudsportalen , Weidekampsgade 10 , 2300 København S , Tlf. 3370 3370 , E-mail post@udbudsportalen.dk
Luk vindue

Tip en ven

Felter med (*) skal udfyldes