Søg

Indhold

udbudsportalen.dk > ... > Udbud af madordning til folkeskoler

Opdateret: Tirsdag den 4. maj 2010

Udbud af madordning til folkeskoler

Udskriv hele projektet

Opgavetype:
Madservice

Kommune:
Frederiksberg

Udbuddets titel:
Udbud af madordning til folkeskoler.

Dato for dokumentation:
12-05-2010

Kontaktperson(er):
Adam Hey

E-mail:
adhe@frederiksberg.dk

Tlf.:
3821 2050

Kontraktperiode:
Kontraktperiode: 1. august 2005 - 25. juni 2010.

Kontraktværdi (årligt):
kr 2.200.000,00

Er det førstegangsudbud:
Ja

Har kommunen afgivet kontrolbud:
Nej

Beskriv kort baggrunden for og formålet med udbuddet:
Udbuddet kom i stand gennem en politisk motivation for at tilbyde børenene på de kommunale folkeskoler en madordning, hvor de skulle kunne købe et sundt og nærende frokostmåltid. Bl.a. det faktum, at der er flere og flere skoleelever som er/bliver overvægtige, skærper fokus på det hensigtsmæssige i, at skolebørn får mulighed for sund skolemad.

Beskriv kort de hovedopgaver som er blevet udbudt:
Leveringen af et koldt frokostmåltid til kommunale folkeskoler, som overholder fødevarestyrelsens otte kostråd. Det er Frederiksberg Kommunes politik (efter særligt tilskud i 2010), at madordningen skal tilbydes elever og forældre mod egenbetaling til priser på 15 kr. for et samlet måltid, 20 kr for et varmt måltid og 25 kr. for andre varer og måltid. Leveringsomkostninger udgør 17 % og moms udgør 20%. Begge disse kan under særlige omstændigheder bortfalde. Madordningen kan f.eks. fritages for moms, hvis den indgår i det pædagogiske arbejde. Emballage udgør 5%.

Leveringsomkostningerne er faste, uafhængigt af bestilte mængde.

Egenbetaling fra borgeren dog med tilskud fra kommunen i noget af perioden. Maden skal emballeres efter gældende krav, og transporteres ud til de enkelte skoler.

Leverandøren tilbyder ca. 75% økologisk råvareandel(gennemsnitligt).

Hvem vandt udbuddet:
Diakonisens køkken, Frederiksberg.

Er der i forbindelse med udbuddet sket virksomhedsoverdragelse af medarbejdere:
Nej

Økonomisk bruttogevinst (årligt):
Da kommunen blot udbyder opgaven for at sikre børnene et sundt og nærende frokostmåltid, som er brugerbetalt, er det ikke relevant at opgøre økonomiske effekter. Kommunen stiller dog personale på skolen til rådighed, som står for modtagelse og fordeling af maden.

Udbudsomkostninger (samlet):
Ikke opgjort.

Følgeomkostninger (samlet):
Det blev i 2010 besluttet at yde kommunalt tilskud for at motivere flere til at benytte ordningen. I første halvår af skoleåret 2009/2010 har kommunens tilskud beløbet sig til 1,265 mio. kr, svarende til 57.500 kr. om ugen i 22 uger. I første kvartal 2010 har kommunerns tilskud i gennemsnit været på 29 kr. pr. måltid.

Fra fjerde kvartal 2010 til første kvartal 2010 er andelen af brugere steget fra 5% til 7%. I 1. kvartal 2008 var det 8% der dagligt benytede madordningen.

Såfremt kommunen vil betale leverancen og madordningen ville blive fritaget for moms, ville prisen for et måltid være 23 kr.

Det kommunale tilskud stiger, når omsætningen falder.

Økonomisk nettogevinst (årligt):
Ikke relevant.

Hvilke kvalitative effekter er der opnået ved udbuddet:
Ikke relevant, da der ikke tidligere har været udbudt madordning til kommunens skolebørn. Erfaringer fra madordninger til daginstitutioner viser dog at mætte børn trives bedre.
Hvilke innovative effekter er der opnået ved udbuddet:

Det er muligt at bestille maden via en hjemmesides onlinebestilling og via sms.

Forældrene tilbydes nyhedsbreve med information om lanceringen af nye produkter og særlige tilbud, også via Facebook.

Har udbuddet haft andre positive/negative effekter end nævnt ovenstående:

Der er stor forskel på antallet af brugere fra skole til skole. Man har således nedlagt ordningen på en enkelt skole fordi var for få brugere. Der er altså skoler, hvor mange benytter ordningen, og skoler hvor knapt så mange benytter ordningen. Generelt gælder, at ordningen primært benyttes af elever i de mindre klasser - mens der fra 7. klasse og opefter er begrænset interesse. Det hænger bl.a. sammen med, at de store elever har tilladelse til at forlade skolen i spisefrikvarteret. Yderligere gælder at madordningen typisk fungerer som et supplement til medbragt mad, samt lejlighedskøb. I første kvartal af 2010 var der 37% aktive brugere af ordningen, og 7% daglige brugere.

Det er værd at bemærke at branchen har tilkendegivet en meget lille interesse for at byde på selvfinancierede skolemadsordninger.

Relevante opmærksomhedspunkter og gode råd:

Dialog med markedet under forløbet er vigtigt. Især i opstartsfasen hvor man i dette tilfælde lagde vægt på gennemsigtighed for forældrene i forhold til bestilling og kendskab til leverandøren. Dette har ført til at man bruger sms og mail til markedsføring, og bestilling af mad sker elektonisk. Dialog med markedet kan også være med til at minimere omkostningerne. Det har således vist sig at være en fordel at personale på skolen modtager og fordeler maden, og det er en fordel med en ildsjæl på skolen til at udbrede og oplyse om tiltaget.

Man skal være opmærksom på at kørsel er en væsentlig omkostning. Selv i en lille kommune som Frederiksberg, fylder kørsel en stor del af omkostningerne forbundet med at tilbyde mad til skolebørn.




Primær navigation


Sekundær navigation


Udbudsportalen , Weidekampsgade 10 , 2300 København S , Tlf. 3370 3370 , E-mail post@udbudsportalen.dk
Luk vindue

Tip en ven

Felter med (*) skal udfyldes