Søg

Indhold

udbudsportalen.dk > ... > Næstved arena - en ny bydel

Opdateret: Fredag den 16. april 2010

Næstved arena - en ny bydel

Udskriv hele projektet

Beskrivelse af projektet
Projekt Næstved Arena er udviklingen af en helt ny bydel med et særligt fokus på sport, kultur og sundhed som omdrejningspunktet. Planerne omfatter ca. 1500 boliger, institutions- og erhvervsbyggeri samt en række markante anlæg, der skal være med til at gøre området til et attraktivt sted at bo og leve i.
Projektet omfatter i første fase en fleksibel arena med plads op til 4000 tilskuere, træningshal, sundhedscenter og vandkulturhus. Senere kan der for eksempel bygges et stadion på området. Ibrugtagningen af de forskellige dele af Arenaen er planlagt til at starte i perioden 2014-17.

Samarbejdsform
OPP

Projekttype
Sundhedsfaciliteter, Sportsfaciliteter, Byudvikling

Ca. anlægssum
500 mio. kr.

Ca. drift- og vedligeholdssum
21 mio. kr pr. år

Status
Den byplanmæssige del er aktiv, mens Arena-delen er berostillet.

Kommune
Næstved

Kontaktperson i kommunen
Brian Andersen
Udviklingskonsulent
55885238
brand@naestved.dk

Resumé af forundersøgelse
Ved forundersøgelsen har kommunen fået klarlagt en række effekter, der kan have en primært positiv indvirkning på projektets gennemførelse. Forundersøgelsen peger på, at der kan være effektiviseringsgevinster ved driften på op til 10 % årligt, og en besparelse på 5 % på anlægs- og projekteringsomkostningerne. Selve planlægningsprocessen kan blive op til 50 % dyrere, da der skal føres en mere intensiv dialog med potentielle bydere.

En del af forundersøgelsen var en screening af markedsinteressen for projektet, både såvel i forhold til at opføre og drive anlægget, men også for at høre markedets mening om ideerne bag Arenaen. Markedsundersøgelserne viste, at der var interesse for projektet og det bød på nogle væsentlige perspektiver for private aktører. En væsentlig konklusion fra undersøgelsen var dog, at kommunen bør udarbejde et forretningskoncept for arenaen.

I forhold til planlægningen og struktureringen af projektet har kommunen fået øjenene op for, at et OPP-projekt tager længere tid at gennemføre end et traditionelt finansieret projekt. Vi har således måttet forlænge planlægnings- og udbudsprocessen med ca. 1½ år.
Gennem OPP-forundersøgelsen er kommunen blevet gjort opmærksom på problematikken omkring momsregistrering af OPP-selskabet, og de vil derfor indgå i en dialog med SKAT vedrørende ejerforhold på anlæggene. Derudover skal kommunen indlede drøftelser med Velfærdsministeriet omkring deponeringsreglerne for kommunalt finansieret byggeri

Kommunens vurdering af forundersøgelser
På baggrund af forundersøgelsen besluttede byrådet i januar 2008, at der arbejdes videre med planlægge projekt Næstved Arena som et OPP-projekt.
I august måned 2008 udsender borgmesteren en pressemeddelelse, som oplyser, at det indstilles til byrådet, at projektet berostilles i 2-3 år. Som årsag henvises primært til lavkonjunkturen i byggesektoren, som betyder, at betingelserne for salg af jord til boliger er blevet væsentligt forringet.

Næstved - OPP-forundersøgelse.pdf

Gode råd til forundersøgelser

  1. Forbered politikerne og forvaltningen på, at der for alvor skal tænkes langtsigtet - ikke 3-4 år, men 20-30 år.
  2. Vi vil særligt fremhæve følgende elementer i forundersøgelsen som særligt givende for os: Markedsanalysen, den finansielle analyse og rådgivningen omkring planlægning og tidsplaner.
  3. Vurder materialet kritisk: Der er næsten ingen danske erfaringer på området. Kan de udenlandske erfaringer umiddelbart overføres til danske forhold?



Primær navigation


Sekundær navigation


Udbudsportalen , Weidekampsgade 10 , 2300 København S , Tlf. 3370 3370 , E-mail post@udbudsportalen.dk
Luk vindue

Tip en ven

Felter med (*) skal udfyldes