Opdateret: Onsdag den 24. marts 2010
Energiprojekt (Middelfart Kommune)
Middelfart Kommune har udarbejdet udbudsmaterialet.
I forbindelse med kommunalreformen 2007 blev det klart for Middelfart Kommune, at de stod overfor nogle energivedligeholdelsesudfordringer. Derfor ville det gavne at investere i kommunens bygningsmasse for at sikre en fremtidig energibesparelse. Desuden kunne dette skabe et bedre arbejdsmiljø og forebygge almindelige renovationer. Middelfart Kommune var inspireret af de svenske kommuner og fik derfor TAC A/S til at lave et forprojekt.
De kommunale bygninger i Middelfart Kommune har et samlet bygningsareal på ca. 180.000 m2. Bygningsmassen består af børnehaver, institutioner, boliger og skoler m.m.. Middelfart Kommune ønsker at få udarbejdet en vurdering af energi- og vandforholdene og forslag til energiinvesteringer og energitiltag for de enkelte bygninger, ligesom Middelfart Kommune også jf. lovgivningen skal have foretaget energimærkning af de enkelte bygninger.
Kontraktværdi: 44 mio. kr.
Kontraktperiode: 1. januar 2009 - 1. januar 2014
Tildelingskriterier:
Ordren tildeles på grundlag af tildelingskriteriet det økonomisk mest fordelagtige tilbud. De indkomne tilbud vurderes på baggrund af følgende kriterier:
- Tilbudspriserne vægtes med 60%
- Energianalysen vægtes med 20%
- Samarbejde og dialog vægtes med 20%