Opdateret: Torsdag den 5. november 2009
Udbudsnetværket
Udbudsportalen står for et Udbudsnetværk for offentlige myndigheder. Målet er at skabe en ramme for kompetenceudvikling, læring og vidensdeling mellem personer, der i praksis arbejder med udbud og offentlig-privat samarbejde.
Formålet med Udbudsnetværket
Det er et væsentligt formål med Udbudsnetværket, at deltagerne får tilegnet sig viden, som er direkte anvendelig i det daglige arbejde med udbud. Praktiske problemstillinger omkring udbud og offentlig-privat samarbejde er derfor i fokus.
Af hensyn til den konkrete brugbarhed af netværket har deltagerne mulighed for at melde programpunkter ind til møderne. Det kan være emner, der aktuelt drøftes i dagligdagen eller som er af generel interesse på grund af lov- eller praksisændringer.
Eksempler på emner: Den nye klagenævnslov, pointmodeller, alternative tilbud og forbehold, sociale klausuler, aktindsigt i forbindelse med udbud mv.
Mødeafholdelse
Der afholdes som udgangspunkt 2 årlige møder á 2 dages varighed med overnatning. Møderne holdes på hoteller forskellige steder i landet. Til arrangementerne inviteres advokater, konsulenter mv. til at holde oplæg, ligesom der er tid til plenumdrøftelse og erfaringsudveksling. Der kan arrangeres ekstra møder, hvis der imellem de fastlagte møder, er efterspørgsel efter at få drøftet aktuelle emner.
Mødeplan for 2010:
- Den 3.-4. marts.
- Den 8.-9. juni.
- Den 5.-6. oktober.
Du kan finde programmerne for tidligere arrangementer i Udbudsnetværket i menuen til højre.
Deltagere
Udbudsnetværket henvender sig udelukkende til medarbejdere i offentlige myndigheder og ikke til private leverandører. For at deltagerne kan få noget brugbart ud af møderne, er det primært for personer, der har en vis grundlæggende forståelse for udbud.
Udbudsnetværket er relevant for:
Medlemskab
Der er en årlig deltagerbetaling for medlemskab på 5000 kr. ekskl. moms. Desuden tilbydes en gruppepris på 12.000 kr. ekskl. moms for tre medlemmer fra samme institution. Medlemskabet dækker overnatning, forplejning, materialer mv.
Deltagerne bestemmer selv, hvornår de vil indtræde og udtræde af netværket. Dog er der en bindingsperiode på et år.
Netværksansvarlig
For indmeldelse eller spørgsmål kontakt Camilla Høgenhaven (cmh@kl.dk el. tlf. 3370 3737 ), Udbudsportalen.dk, KL.