Opdateret: Tirsdag den 15. november 2011

Håndtering af frit valg

Fritvalgsordningen på ældreområdet indebærer, at kommunen bl.a. skal vælge, i hvilken form frit valg skal tilbydes borgerne.

Der er her tre modeller at vælge imellem:

Nedenfor beskrives de tre modeller og de udfordringer kommunerne stilles overfor.

Godkendelsesmodellen:
Godkendelsesmodellen – lovens hovedbestemmelse- har følgende kendetegn:

Kommunerne skal offentliggøre prisbetingelser og kvalitetskrav. Herefter er det op til den enkelte virksomhed at rette henvendelse til kommunen med henblik på godkendelse. I tilfælde af godkendelse indgår den private leverandør på lige fod med den kommunale leverandør, og borgerne kan frit vælge mellem de forskellige leverandøralternativer.

Der er en række forhold, der skal iagttages: 

• Både med hensyn til prisbetingelser og kvalitetskrav skal kommunale og private leverandører ligestilles. Alle leverandører skal honoreres efter den fastsatte timepris opgjort efter omkostningsbaserede principper - se under beregningsmetoder. I prisen skal indregnes både direkte eller indirekte omkostninger.
• De opstillede kvalitetskrav skal rettes mod alle leverandører, og være saglige. Kvalitetskravene må således ikke indebære diskrimination af bestemte og kvalificerede leverandører.
• Kommunen kan ikke begrænse antallet af leverandører. Hvorvidt en leverandør godkendes eller ej afhænger således alene af spørgsmålet om, hvorvidt de opfylder kvalitetskravene.
• Kommunens drifts- og myndighedsopgaver skal være adskilt. Det indebærer i praksis, at opgaver som visitation, opfølgning og tilsyn skal udskilles fra den udførende hjemmepleje. Dette indebærer også, at kommunen aktivt og systematisk skal informere brugerne om valgmulighederne. 

Udbudsmodellen:
Som et alternativ til godkendelsesmodellen er der indføjet en bestemmelse, der giver mulighed for gennemførelse af udbudsforretninger. Udbudsmodel er kendetegnet ved følgende:

• Frit valg etableret ved et udbud, hvor der findes mellem to og fem leverandører, når det er den personlige pleje og praktiske hjælp, der udbydes. Ved udbud af madservice skal der findes mindst to leverandører, men der er intet loft over antallet af leverandører.
• Såfremt en konkret udbudsforretning ikke giver mindst to leverandører, falder man tilbage på lovens bestemmelser om godkendelsesmodellen, som beskrevet ovenfor.
• Ved udbud er der mulighed for fuld priskonkurrence. Det vil sige, at tilbudsgiverne selv prisfastsætter de pågældende ydelser.
• Kommunen kan byde på opgaven på lige fod med andre tilbudsgivere.  
• Der vil være mulighed for, at underopdele kommunen i forhold til hhv. godkendelsesmodel og udbudsmodel. Det vil sige, at evt. udbud/udliciteringer anvendes i ét lokalområde, mens hovedreglen gælder i et andet lokalområde.

• Kommunen  er som udgangspunkt forpligtet til at afvise tilbud, der er mere end 10 pct. dyrere end det billigste tilbud. Det er dog en forudsætning efter fritvalgsreglerne, at borgerne så vidt muligt kan vælge mellem flere leverandører. Kommunen kan derfor vælge at indgå kontrakt med den næstbilligste tilbudsgiver, også selv om prisen er 10 pct. højere end det billigste tilbud. I udbudsmaterialet bør kommunen anføre, hvilken metode, der vælges.

Udbud under godkendelsesmodellen:
Det er også muligt at lave et udbud under godkendelsesmodellen. Det medfører, at kommunen ophører med egen driftorganisation, og i stedet ved et udbud overdrager opgaven til en ekstern leverandør. Denne eksterne leverandør er så hovedleverandør i kontraktperioden.

Når der efter endt udbud er indgået aftale med en ”hovedleverandør”, skal kvalitetskravene og den ved udbuddet fastsatte pris indberettes til fritvalgsdatabasen.dk - som det er tilfældet ved den kommunale leverandørvirksomhed. Andre interesserede leverandører har herefter under forudsætning af kommunal godkendelse ret til på samme pris- og kvalitets-betingelser, at indgå i kommunens frit valgs-ordning, og dermed tilbydes borgerne som valgmulighed.

Denne ordning er derfor interessant, såfremt man gerne vil konkurrenceudsætte pris og kvalitet for at sikre, at man får den bedste pris og den bedste kvalitet, men stadig gerne vil have lov at bruge godkendelsesmodellen.

Nøglespørgsmål for den enkelte kommunalbestyrelse forud for implementeringen af frotvalg reglerne:

• Skal loven implementeres med brug af udbud eller ved brug af godkendelsesmodellen?
• Skal kommunen foretage selvstændige initiativer med henblik på at tiltrække kvalificerede leverandører – evt. i samarbejde med andre kommuner? Skal kommunen eksempelvis generelt indbyde til dialog med interesserede leverandører?
• Overvejelser på baggrund af timeprisen – er den påfaldende lav eller høj sammenlignet med andre kommuner? Kan vi forklare disse forskelle?
• Hvordan sikres en synlig og effektiv adskillelse af drifts- og myndighedsansvar? Ny ledelsesstruktur? Forankring af visitation og opfølgning? Hvordan sikres den politiske indflydelse i forhold til myndighedsopgaverne?
• Giver det frie leverandørvalg anledning til at gennemtænke vores nuværende ressourcestyring? Skal de visiterende medarbejdere gøres ansvarlig for et "timebudget" – og hvem holder øje med forbruget i kroner og øre? Skal der i forhold til den kommunale leverandør honoreres efter kroner pr. visiteret time med løbende budgetjusteringer? Eller skal der fastholdes en "reguleret" rammestyring? .