Opdateret: Tirsdag den 27. oktober 2009
Myndigheder
Udbudsområdet er reguleret af en række forskellige instanser på nationalt og EU plan. Et overblik over myndighederne er ofte en forudsætning for at følge med i udviklingen af ny regel- og retspraksis på udbudsområdet.
Det er Klagenævnet for Udbud, de nationale domstole og EU-domstolen, der har kompetence til at behandle klager over udbudsretlige forhold.
Langt størstedelen af de nationale sager bliver behandlet af Klagenævnet for Udbud. Klagenævnet tager stilling til overtrædelse af reglerne i Udbudsdirektivet, Forsyningsvirksomhedsdirektivet og Tilbudsloven. Sager der har været for Klagenævnet kan inden for en periode på 8 uger indbringes for de nationale domstole.
De udbudsretlige sager som de nationale domstole håndterer, relaterer sig ofte til spørgsmål om erstatningsudmåling efter, at Klagenævnet har givet klager medhold.
I menuen til højre kan du finde en kort præsentation af myndighederne.